Man accepterer umiddelbart det genkendelige i disse smukt udførte malerier.

 

Måske er her tale om landskaber fra en forhistorisk drømmetid?

Måske er vi sat i tiden mellem vinterens snehvide renhed og forårets stærke håbefuldhed?

Og aner man ikke civilisationers kommen og gåen i de kompetent malede formmønstre?

Og hvorfor fremstår de klippelignende konturer så menneskeligt udtryksfulde?

Vi, betragteren, aner spørgsmålene, men føler os samtidig forløst, fordi vi instinktivt aner svarene.

 

Ikke en farve for meget, - ikke en farve for lidt. På forunderlig vis fremstår hvert maleri med en absolut ligevægt.

En naturlig balance mellem lærred og motiv, mellem farve og skygge.

Og et diset lys, der løfter det fossile imod det magiske.

 

Joy Olfers er i stand til at digte ukendte indre landskaber på en måde, der af betragteren opleves som noget universelt genkendeligt og samtidig inspirerer til ens helt egne indre oplevelser, følelser og forestillinger.

Og som om alt dette ikke var nok: Malerierne er så pokkers smukt malede; fik jeg sagt det?

 

Alle malerier er signeret af Joy og med hendes trofaste lille let tegnet and, som har fulgt hende siden hendes første værker som teenager.

 

Søren Wolff
musiker/producer/sangskriver